ProEffekt Totalkoncept - overblik
ProEffekt Totalkoncept består primært af et 100% webbaseret system, som indeholder forskellige værktøjer/moduler, der understøtter hele processen i at drive interne konkurrencer og incentives.
Under de øvrige sider Salgskonkurrencer, Rapportering, Præmiering og udvikling beskrives de enkelte moduler mere detaljeret.
ProEffekt Totalkonceptet er udviklet ud fra konkrete behov for Salg- og Marketingschefer, som netop benytter salgskonkurrencer til at motivere deres sælgere, og derved løfte deres salgsresultater.
Vi tilbyder derfor et koncept, som understøtter hele processen i at drive interne salgskonkurrencer.
Formål & Forberedelse
Totalkonceptet bidrager med optimale vilkår for, i god tid, at forberede de interne salgskonkurrencer. Vi giver mulighed for at arbejde konkret, målrettet og struktureret med de kreative tanker, vedrørende hele processen i at oprette og drive interne salgskonkurrencer.
Med Totalkonceptet opnår salgsorganisationen nye, spændende og succesfulde interne salgskonkurrencer, som vil bidrage til højere motivation hos sælgerne, og derved endnu bedre salgsresultater.
Fokus & Eksekvering
For at løfte resultaterne skal der arbejdes fokuseret, og helst med få intense fokusområder ad gangen. Vi udfordrer gerne den traditionelle måde at arbejde med målsætning på, da vi mener, at den mest effektfulde er den aktuelle, den omstillingsparate og den proaktive, så den pågældende salgsorganisation hele tiden har fingeren på pulsen, og på trods af udfordringer undervejs kan komme sikkert i mål.
Med ProEffekt Totalkoncept er der mulighed for frit at vælge et fokusområde, og konceptet understøtter det pågældende valg med effektfulde værktøjer, som giver alle muligheder for at eksekvere den aktuelle salgskonkurrence optimalt.
Sjov & Spænding
Når der skal udfordres, kæmpes, sejres og belønnes, så er det vigtigt, at hele processen underbygges med interesse fra alle niveauer, spænding, sjov og leg. ProEffekt bidrager med alle ovenstående elementer og optimerer salgsresultater på netop sjov, spændende og effektiv vis. Hver enkelt salgsorganisation kan tilbyde deres sælgere at vælge deres egen gulerod at løbe efter, og det gør unægtelig udfordringen sjovere og mere spændende for den enkelte sælger.
Nemt & Effektivt
Det er ikke blot adgang til værktøjer, der bidrager med endnu bedre salgsresultater, det er også et Totalkoncept, der kan spare salgsorganisationen for ressourcer i forhold til at drive og motivere denne med bl.a. interne salgskonkurrencer.