Referencekunde
Behov for at motivere, skabe dynamik og lidt ekstra krydderi til hverdagen
I en salgsafdeling kan der, uanset hvor dynamisk den er, fra tid til anden være behov for at booste salget, motivationen
eller i det mindste sætte lidt ekstra krydderi på hverdagen. Sådan har det også været i salgsafdelingen i Ballerup, hvor
jeg som Afdelingschef står med ansvaret for at motivere, eksekvere og udvise konsekvens i forhold til de opstillede mål.
En til tider svær balancegang der, i mangel af bedre, ofte er blevet kommunikeret i den omvendte rækkefølge.
Oprindeligt gik jeg derfor på udkig efter et værktøj, der kunne lette mit arbejde i forhold til positiv og motiverende
kommunikation med mulighederne i centrum.
Jeg har set på mange løsninger, og har arbejdet med lige så mange. De fleste BI og salgsfremmende systemer er baseret på
faktuel historik, og giver ikke meget mulighed for kreativitet og fremadrettet inspiration. Andre systemer er meget
omkostningstunge og kræver stor indlæring eller konsulentydelser for at kunne mestre. Derfor var det en lettelse at
stifte bekendtskab med ProEffekt´s koncept.
ProEffekt skiller sig ud
ProEffekt skiller sig ud fra mængden ved at tilbyde en unik mulighed for at skabe en individuel, højt ydende
salgsorganisation via nogle gode, effektive og let tilgængelige værktøjer. Værktøjerne bidrager, for både chef og
medarbejder, med en kreativ, sjov og mere spændende tilgang til de daglige arbejdsopgaver.
Kræver helhjertet indsats
Det er min opfattelse, at konceptet er noget man skal vælge at gå helhjertet ind i. Kun ved at være konsekvent i brugen
af ProEffekt´s værktøjer tror jeg på, at man kan opnå de vedvarende resultater, vi har opnået. Det er ikke en pille, man
tager en enkelt gang, og så har verden ændret sig. Sammen med Dan Holck-Hansen fra ProEffekt, har jeg således arbejdet
målrettet med at fokusere på de vigtigste midler og mål. Ikke bare en enkelt dag eller en enkelt uge, men konsekvent over
flere måneder i passende doseringer.
Signifikant udvikling
Helt konkret så har afdelingen opnået signifikant udvikling på mersalg, antal ordre og dækningsbidrag. Resultater der
skiller sig meget positivt ud i forhold til de andre afdelinger i Dustin.
Udover det indlysende og velfungerende koncept som ProEffekt er, så har det været en fornøjelse at arbejde sammen med
menneskene bag virksomheden. På konsulent/salgssiden er det helt tydeligt at mærke, at de kender udfordringerne og
mulighederne i salgsafdelingen. De kender grænserne så godt, at de præcist ved, hvor langt de kan gå med salgsstyrken, for
at opnå de gode og langsigtede resultater. Jeg har således iværksat initiativer, som jeg aldrig havde troet muligt. Det
værende med sjove og meget kreative interne salgskonkurrencer, som sjovt nok har vist sig, at være de initiativer, der
har været de mest virkningsfulde. Det har ikke blot bidraget til bedre salgsresultater, men også i den grad skabt et
sjovere og mere spændende arbejdsmiljø i vores afdeling.
Omstillingsparate
En anden afgørende faktor for, at jeg vil anbefale ProEffekt til andre er, at de er særdeles omstillingsparate. Dustin
er en forholdsvis stor salgsorganisation, og på flere områder har vi vores helt egne og unikke behov. Her har den tekniske
del af ProEffekt være utroligt lydhøre og effektive. Selv væsentlige systemændringer er blevet eksekveret så hurtigt, at
ventetid og tabt produktivitet næsten ikke har været til stede. Et væsentligt faktum, som jeg har savnet hos større
konkurrerende produkter.
Anbefaling
Har man brug for en værktøjskasse, til at skabe endnu bedre resultater i sin salgsafdeling. Har man brug for en aktiv
sparringspartner for at åbne op for kreativiteten. Ønsker man at rykke lidt ved gamle vaner og grænser. I så fald kan
jeg kun anbefale at stifte bekendtskab med ProEffekt.
Peter Bach, Afdelingschef i Dustin