Referencekunde - Callme

Referencekunde

Et ønske om at skabe en anderledes og motiverende hverdag via salgskonkurrencer

Kenneth Rasmussen, Call me

Som afdelingschef i Call me, har jeg ansvaret for at sikre og optimere salgsresultater gennem vores kundecenter, både internt og eksternt. Udfordringen har altid været, hvordan man gennem konkurrencer og events i kundecentret, kan skabe en anderledes og motiverende hverdag for hver enkelt konsulent. Samtidig med dette skal man ramme topsælgeren og mellemsælgeren i en og samme konkurrence. Dette kræver enormt meget tid at arrangere og sikre opfølgning på nye konkurrencer, tid som kunne benyttes til langt mere værdiskabende tiltag som f.eks. at komme ud på gulvet til medarbejderen og give feedback på performance og salg. Jeg gik derfor på udkig efter et værktøj, som kunne frigive mere tid, og som var motiverende for både topsælgeren, mellemsælgerne, og endda også upcoming sælgertalenter.

Et vaskeægte Totalkoncept

Efter en del søgen fandt vi ProEffekt, som kunne levere et totalkoncept til os. Det nye for os var her, at vi fik samlet vores konkurrencer, resultater og fik skabt en motiverende effekt i et og samme system. Samtidig med det er systemet meget enkelt at gå til, både for lederen, men også for hver enkelt medarbejder. Udover dette har den tilhørende pointshop givet et signifikant løft i motivationen for alle typer af sælgere, både dem som går efter fladskærmen, og dem som brænder for at vinde en iPod.

Tæt sparring og højt serviceniveau

ProEffekt har været med fra starten til både at give kursus i systemet, været behjælpelig med at sikre en god opstart og har været meget hurtige til at udvikle på konceptet, så det passede præcist til vores ønsker. Supporten har været fremragende, og vi har løbende haft en god dialog med ProEffekt, som også selv er kommet med gode indspark og anbefalinger til, hvordan vi kunne sikre den mest optimale opstart hos medarbejderne.
Det personlige samarbejde med Dan fra ProEffekt har været yderst lærerigt og man får mange gode idéer og konkrete forslag til, hvordan man kan benytte systemet optimalt. Dette har været en stor hjælp, når man også selv skal lære at bruge et nyt system, og samtidig få maksimalt udbytte og skabe resultater i kundecentret.

Mersalgsforøgelse på hele 50%

For vores kundecenter har det givet et markant løft i vores resultater. Vi har øget vores mersalg efter vi lancerede systemet med 50%, og det har givet et løft i medarbejdermotivationen og interessen for at sælge mere. Systemet kan tillige bruges til meget andet end salg, hvilket giver mig som leder et meget bredt værktøj at arbejde med. Jeg kan arbejde med alt fra salg, produktivitet, KTI, Servicelevel ja faktisk alle målepunkter jeg ønsker at forbedre hos konsulenterne. Dette giver et meget stærkt værktøj som leder, for jeg kan løfte resultater på de områder jeg ønsker, samtidigt med jeg motiverer medarbejderen til at se værdien i det.

Stærkt værktøj med dybde og bredde

For mig som leder har det givet mig et meget stærkt værktøj, hvor jeg både kan ramme bredt på et team som helhed, men også gå ind og arbejde med hver enkelt sælger og motivere helt ned på individuelt niveau i en større grad end jeg har kunne tidligere. Med ProEffekt kan jeg både sætte konkurrencer op for hele teamet, men også for enkelte medarbejdere, som jeg vil løfte eller give særlig opmærksomhed. Det er nemt for mig at give opmærksomhed og fokus på individuel basis, uden at det behøver gå ud over produktiviteten ved f.eks. at tage medarbejderen af telefonen for at gennemføre en samtale.

Der skal fokus og dedikation til

Man skal dog være klar over, at ProEffekt ikke er en lykkekur, som kan gøre medarbejderne glade og motiveret på et splitsekund. Det kræver at man får omvendt medarbejderne til at benytte sig af et nyt system, og dermed de muligheder og effekter man, som leder, ønsker at medarbejderne skal se. Man skal som leder gå helhjertet ind og benytte systemet i alle dets aspekter, så man kan få maksimalt udbytte. Hvis man ikke benytter systemet helhjertet, så mister det effekten hos medarbejderne og dermed mister man gevinsten.

Anbefaling

Ønsker man som leder at få et værktøj, som kan give muligheder for at ramme bredt samtidig med, at man kan arbejde med hver enkelt konsulent. Et værktøj som kan skabe fornyet motivation hos medarbejderne, og skabe endnu bedre resultater i afdelingen og ønsker man en dygtig og kreativ sparringspartner, så vil jeg anbefale dig at stifte bekendtskab med ProEffekt.

Kenneth Rasmussen, Afdelingschef i Call me